tirsdag den 13. marts 2012

Formidlingsmaskinen

Formidlingsmaskinen er et projekt af Kulturhistorisk Museum Randers lanceret i 2008. Det er primært henvendt til skoler, og retter sig mod 7. til 10. klassetrin, men den er åben for alle.


I Formidlingsmaskinen kan alle sammensætte indholdet af en udstilling på Kulturhistorisk Museum Randers. Efter at have kreeret en udstilling kan skoleklasser komme ind på museet og se sin udstilling fremvist blandt museets andre genstande.


Med Formidlingsmaskinens onlineværktøj kan brugeren selv kan lave en indhold til udstillingen på museet. Udstillingen som brugeren skaber indholdet til handler om Randers i middelalderen, og der er en række billeder og andet indholdt som man kan bruge i sin udstilling.


Når man søger rundt i indholdet kommer der historiske informationer om de emner og kategorier man klikker sig frem til. Som almindelig bruger vil dette være det eneste historiske indhold man møder, men Formidlingsmaskinen indeholder lærervejledning og undervisningsmateriale. Der er derved mulighed for at sammensætte et skoleforløb omkring middelalderen.

Hvis man ikke har tålmodighed til at sætte sig ind i historien, kan man hurtigt komme frem til en færdig præsentation.


Projektet ønsker at motiverer eleverne til at udbygge deres viden om middelalderen. Motivationen skal ligge i at eleverne kommer ind og ser deres egen udstilling til sidst.
Dermed kombinerer Formidlingsmaskinen historieformidling med brugerinddragelse og brugergenereret indhold.
I og med det er Kulturhistorisk Museum Randers som har udvalgt materialet, har museet fastlagt retningslinjerne for indholdet, men eleverne kan frit sammensætte deres indhold ud fra det fastlagte materiale.

4 kommentarer:

  1. ok - det er jeg slet slet ikke intelligent nok til at finde ud af hvordan virker. Er der nogen andre der har fået noget ud af det?

    SvarSlet
  2. Det første screenshot er hvordan udstillingen ser ud på Kulturhistorisk Museum Randers. Hvis du trykker "vis projektorer" nede i hjørnet kommer der 4 projektorer frem. Der kan du se, hvor de viser de "præsentationer" du selv kan fremstille ved at trykke på projektorerne, og derefter "rediger projektor". Derefter er det bare at finde de billeder du synes giver mening, og det er så her der er historieformidling. :)

    SvarSlet
  3. Hmm - relativt kompliceret setup for at udskifte billeder på en væg :-) - eller hvad?

    Men ret flot grafik.

    Tænker dog på hvem målgruppen er? Rigtig tit bliver disse projekter præsenteret som noget der skal hjælpe undervisningen i folkeskolen, men man hører sjældent om hvorvidt de rent faktisk har virket som man havde tænkt dem

    SvarSlet
  4. Jeg er enig med Peter, selv med din vejledning Jonas, så er det alt for kompliceret til at holde min interesse i længere tid. Det er jo ikke særlig godt for en hjemmeside, at man som brugere ikke har tålmodighed / interesse for at blive ved med at lege rundt på hjemmesiden. Så kan der sagtens være god grafik, men alt i alt synes jeg ikke den side fungere.

    SvarSlet