onsdag den 11. april 2012

Historieformidling i onlinespil

”Saxos rejse” er et online historiespil, der er skabt af Historiens Hus (Ringsted museum og Arkiv) og henvender sig til folkeskoleelever fra 4. – 6. klasse som et digitalt redskab i undervisningen.




Spillets plot er, at ærkebiskop Absalon vil teste Saxos evner som kongelig historieskriver og sender ham derfor ud på en mission for at finde ud af, hvilke omstændigheder, der i år 1157 gjorde Valdemar den Store til enekonge over Danmark. Saxo skal derfor rejse rundt i Danmark og interviewe folk – og det drejer sig om alt lige fra bønder til adelige og musikanter.

Imidlertid er Saxo ikke Absalons eneste kandidat til stillingen og spilleren skal derfor vurdere, hvilke af de modstridende udtalelser, som han vil anvende i sit værk. For han kan nemlig ikke skrive en hvilken som helst udlægning af Valdemar den Stores vej til tronen, når han skriver den på foranledning af ærkebiskop Absalon.



Det interessante ved ”Saxos rejse” er nedprioriteringen  af en action præget handling til fordel for spillerens egne kildekritiske evner. Spilleren skal nemlig være fuldtud opmærksom på hvem Saxo skriver sit historieværk for.
Denne prioritering fungerer rigtig godt og de små spil, som også skal løses, medvirker til at holde ens koncentration gennem interviewningen. Spillet er derfor yderst velegnet til at introducere historisk kildekritik til de lavere klassetrin, uden det bliver for tungt – selvom det måske er for langt til et enkelt undervisningsmodul.

4 kommentarer:

  1. Saxo's rejse er igen et af de formidlingsprojekter min favoritrapport fra DPU ikke er imponeret af, og jeg er umiddelbart enig. Dog synes jeg det er bedre en fx spillet om Danmark. Det har forresten kostet omkring 1 mio.

    Selve ideen med at lære kildekritik og historisk metode via spil synes jeg er rigtig god, og det kunne være noget der kunne være meget spændende at arbejde med. Jeg synes dog det er mere vellykket i spillet om Jelling end det er her.

    Problemet er for mig at se, at der spillet i virkeligheden er en meget stramt styret fortælling som man ikke som spiller selv kan navigere rundt i. Hertil kommer at intro'er mv. er meget lange. Alt i alt betyder det, at man i virkeligheden har en række små fortællinger og spil, men ikke lader spilleren selv bestemme hvornår man vil gå ombord i de enkelte dele (som man fx. kan i Spillet om Jelling). Resultatet er, at der er lavet rigtig meget godt materiale, men at det er gjort meget svært tilgængeligt for brugeren. Rent bortset fra at det i en læringssituation også vil være vanskeligt for læreren at spille spillet med eleverne. Det skulle de så evt. gøre før timen. Men så tror jeg at det ville kræve et mere spilagtigt spil.

    Endelig tror jeg også niveauet er relativt højt i forhold til 4.-6. klasse. Det kræver i hvert fald at de er yderst koncentrerede hele vejen igennem.

    Er der nogen der har spillet hele spillet igennem? Må indrømme jeg selv opgav dengang jeg prøvede?

    SvarSlet
  2. Jeg har prøvet at gennemspille hele "Saxos rejse" og jeg må indrømme, at der er plads til forbedringer i både spillelængden og monologlængden.

    Men jeg synes stadig, at ideen til spillet er god på den måde, at den kan gøre folkeskoleelever opmærksom på, at historiske værker kan være tendentiøse.

    Derfor kunne jeg speciel godt lide afslutningen på spillet, hvor man selv skal "skrive" om kongens vej til tronen, som han selv ønsker at høre den.

    Men ja, det er et tungt spil, der desværre ikke giver spillerne megen mulighed for at udforske den verden, som spillet er sat i - men ideen synes jeg ikke fejler noget.

    SvarSlet
  3. Gjorde for nogle uger siden et forsøg på at gennemføre spillet, men opgav efter en del tid i frustration over spillets opbygning og manglende evne til at fange.

    Allerede spillets begyndelse satte min tålmodighed på prøve da jeg som spiller, egentligt ønskede at komme i gang, men måtte igennem en dræbende introduktion. Da spillet så endeligt kom i gang, blev jeg skuffet over spillets faste struktur med tre opgaver/muligheder hvert sted, der var meget forudsigelige, og endte med at klikke mig igennem store dele, for at komme videre.
    Når man som studerende har en baggrund indenfor faget, er vi nok mere overbærende eller interesserede, hvilket kan virke motiverende, men har dog svært ved at se en folkeskoleelev sidde stille længe nok til at gennemføre spillet, uden at fokuset svigter.

    Der har været gode intentioner bag skabelsen af spillet, og man kan uden tvivl lære meget af det, hvis man indstiller sig på at bruge tiden, men som formidling kan jeg ikke anbefale det. Jeg var nok hæmmet af min negative indstilling overfor spillet, allerede før jeg prøvede det, men fik forventningerne opfyldt.
    Samtidig vil jeg dog give Sally ret i, at man kan lære noget om historiske værkers tendentiøsitet, samt at man måske får en bedre forståelse for perioden, ved selv at skulle skrive værket.

    SvarSlet
  4. Jeg er måske også nogle gange for negativ i udgangspunktet. Ideen er jo faktisk fin nok. Jeg tror meget ville være vundet af designerne hvis de havde bygget det op ligesom mysteriet om Jelling, så man selv kunne vælge hvilken rækkefølge, man ville spille spillet i. Det giver en meget større kontrol og kunne være gjort uden at ofre spillets grundide, der som sagt er udemærket.

    Og så er 1 mio. kr. på den ene side mange penge, men når man skal lave spil der er så store og samtidig fungere ordentligt, er det ikke så meget igen. Den slags spil er også stadig et relativt nyt medie hvorfor folk forsøger sig frem og der endnu kun er få opskrifter på sikker succes

    SvarSlet