Mysteriet om Jelling er et læringsspil til 5-6 klasses historieundervisning. Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Skoletjenesten, Nationalmuseet og Jelling projektet i 2010.
Spillet går ud på, at man skal finde ud af hvad det egentlig skete i Jelling i 900-tallet. Måde hvor på man gør det, er ved først at høre tre eksperter komme med deres tolkning af forskellige problemstillinger. Derefter skal man klikke sig nationalmuseets aktiv og løse forskellige opgaver og sende en ”rapport” til museumsinspektøren, med den fortolkning man syntes kan være mest rigtig.
http://www.mysterietomjelling.natmus.dk/
Igennem spillet optræder en gammel hvidhåret videnskabsmand som fortæller og guide. Han minder nu mest om Einstein, som hopper rund og opfører sig mærkeligt. Jeg har lidt svært ved at se hvad han laver i et historiespil, men han er da meget hyggeligt.
Hele vejen igennem bliver historien om Jellinge højene, kirken, skibssætningen og udgravningerne forklaret meget pædagogisk. Det blev tilsidst ret irriterende, men håber ikke det har den samme effekt på en 5. eller 6. klasse.
Undervejs i spillet stifter man bekendtskab med forskellige historiske og arkæologiske metoder, såsom kildehåndtering, dendrokronologi og tolkning af runer. Det bliver gjort på en rigtig fin måde, uden at nævne men masse fagtermer, men bare beskrive metoderne måde med billeder og tekst.
Ideen med at sende en ”rapport” gør også at man holder spilleren op på hvad man lige har lært, hvilket virker både motiverende og man får gentaget den viden man lige har fået.
Jeg syntes det er rigtig godt at der bliver vist hvordan der kan være flere fortolkninger af historiske spørgsmål, selvom det ender med at man skal vælge en som så skal være den rigtige tolkning.
Alt i alt syntes jeg faktisk det er et rigtig godt lille spil hvor man på ikke alt forlang tid kommer igennem den ellers ret så komplekse historie om Jelling i 900 tallet.
Man får point efter hvor godt man besvare rapporterne, men fandt dog aldrig rigtig ud af hvordan pointsystemet virkede - ud over at jeg scorede 450 ud af 525 mulige point.
Så se om I kan gøre det bedre end mig :)
Var skeptisk over, om det var muligt at lave et godt spil over emnet, men blev positivt overrasket. Spillet er pædagogisk til det overdrevne, men gennemgående et lettilgængeligt og meget vellykket formidlingsspil. Det er især positivt, at spilleren ikke blot mekanisk kan nøjes med at trykke på nogle taster, men er tvunget til at lytte efter og tænke sig om. Selv hvis eleverne ikke interesserer sig for emnet, kan de ikke undgå at tage noget med. At de samtidig lærer noget om, at historiske spørgsmål ikke altid kan fastslås med sikkerhed, og afhænger af fortolkningerne, er kun et plus.
SvarSletDer er steder, hvor man måske godt kunnne være kritisk overfor formidlingen, men når man tænker på, at det er beregnet til 5 og 6 klassetrin, var mit indtryk overvejende positivt.
What!!! Jeg fik kun 175 pts.! Skodspil!
SvarSletSpøg til side. Jeg tror faktisk dette er det måske mest vellykkede "læringsspil" jeg er stødt på på nettet, af flere forskellige årsager:
1) Jeg har som bruger fuldstændig kontrol over det. Jeg kan altid springe en videosekvens over og gå frem og tilbage efter behov. Selvom men nogle gange skal gætte sig lidt til hvad man nu skal gøre, opdager man at de fleste gange når man prøver sig frem finder man hurtigt det man ledte efter. Det er faktisk noget af en bedrift rent designmæssigt
2) Spillet er dejligt fri for moralske overtoner, og forsøg på at formidle død faktuel viden. I stedet fokusere det på historikeren og arkæologens værktøjskasser, som det lykkes at bringe ned på et skoleniveau uden at forfladige dem.
3) De kloge hoveder er skiftet ud med oplæsere, der præsentere spilleren for ganske korte tekster. Alt for tit ser man eksempler på at forskere skal kommunikere direkte til børn via videoklip mv. hvilket bare sjældent lykkes særligt godt. Her er det en kort og kontant problemstilling der præsenteres og man kan hver gang slukke for stemmen og nøjes med at læse teksten.
4) Super fint med et pointsystem der skaber konkurrenceelement og driver spiloplevelsen frem. Succesparametre er et meget væsentligt element i spiloplevelsen der ofte overses i læringsspil. Det tæller dog lidt ned her at man ikke kan gennemskue pointreglerne. Det er der behov for for at det skal virke.
5) teknisk udførsel: Fungere fuldstændig gnidningsfrit og hurtigt. Og så har det også et vellykket layout og design.
Så fik jeg også taget mig sammen til at kigge nærmere på spillet. Jeg fik jo hele 460point, så jeg synes selvfølgelig det er et vildt godt spil!
SvarSletPeter, jeg tror de 175point du fik kun er for den sidste række af spørgsmål, man skal selv regne sine point sammen fra alle opgaverne til sidst...
Jeg er enig i det du nævner Eline om den Einstein-mand der tosser rundt uden man helt kan se hvorfor, men også at spillet fungerer rigtig godt, formidler godt og man bliver nødt til at høre lidt efter da man skal svare på spørgsmål og få point bagefter. Det får vel topkarakterer for overskuelighed, muligheder, passende længde og godt tilpasset aldersgruppen.
Nej de 175 var sgu samlet :-(
SvarSletJeg fik helt vildt lavt på de tre sidste opgaver selvom jeg havde nul fejl!
Begyndte spillet den ene dag og færdiggjorde det den anden så måske der ligger en tidstæller derinde og man får flere point jo hurtigere man er
Jeg må indrømme, at jeg blev så træt af den Einstein-mand til sidst. Ham kunne jeg godt være foruden, eller også skulle hans rolle ændres, da det jo er en væsentlig del af at kunne besvare spørgsmålet.
SvarSletJeg fik 440 point, og benyttede mig af Lines kommentar om at man skal regne dem sammen, hvilket jeg ikke synes var formidlet godt nok.
Ellers synes jeg spillet er godt fungerende, og sagtens kunne bruges til undervisning.